Den folkeejede statsbank – en selvmodsigelse fra begyndelsen?

Den folkeejede statsbank er et initiativ opstået på Facebook og som nu har fremsat et forslag på borgerforslag.dk om oprettelsen af en statsbank i et oprør mod hvad personerne bag forslaget opfatter som problemer i den nuværende banksektor. Men løser deres forslag reelt set problemet?

Forslagsstillerne skriver følgende i deres forslag, som også kan ses her:

”Vi vil adskille bankforretning og spekulation, så befolkningen har et alternativ, og ikke er tvunget til at risikere et tab af midler pga. bankernes spekulation.
Vi mener, at befolkningen har krav på et ”gratis” alternativ til deres nem-konto. En konto uden renter og gebyrer. Det digitaliserede samfund kræver, at vi har en nem-konto. Derfor skal der selvfølgelig også være et "gratis" alternativ.
En folkeejet statsbank!”

Og så lister de ellers en lang række ønsker til banken, som jeg for overskuelighedens skyld udvælger visse af og nummererer dem:

1. ”Banken” behøver udelukkende at være digital, hvor alle cpr-numre/cvr-numre kan have deres nem-konto, med netbank, med log-in via nem-id. Der skal selvfølgelig også laves løsninger på kontantindbetalinger, så virksomheder også finder skiftet nemt og godt. Dette kan administreres af finansministeriet.
2. Alle services skal være ”gratis” for alle kunder, som kan være alle danske cpr-numre og cvr-numre.
3. Den folkeejede statsbank bør omfatte: Nem-konto, netbank, pensionsopsparing, børneopsparing, betalingsservice og fysiske hævekort, hvis kunden ønsker dette.
4. Statsbanken skal fritages for gebyrer til Nets, da der kun er kunderne til at betale, og denne udgift ikke skal lægges over på skatten. Nets' monopol bør flyttes til Statsbanken, så en privat virksomhed ikke tjener milliarder på elektroniske overførsler. En evt. indkomst på dette, bør tilfalde Statsbanken, og komme kunderne/borgerne til gode.

Hvad er problemet i forslaget?

Forslaget indeholder en lang række problematikker og demonsterer generelt en manglende forståelse for det nuværende bank-system, men i min opfattelse er den primære problemstilling for stillerne at bankerne ikke er ejet af ”folket” hvilket viser et vist tilhørsforhold til kommunisme i tankerne bag.

Den første ting vi kan starte med at belyse er selve problemet med navnet, en folkeejet statsbank. Det er en umulighed, et oxymoron. For en statsinstitition kan ikke være ejet af folket, det er enten eller. Så enten er banken ejet af folket eller også er det ejet af staten.
Vi påstår jo heller ikke, blot fordi folk får lov at stemme om tingene fra tid til anden, at SKAT er ejet af folket. Så allerede her render forslagsstillerne ind i et problem, for hvem er det de ønsker skal eje banken?
Den eneste måde deres forslag kan give nogen mening er hvis de advokerer for full-blown kommunisme, hvori der ingen distinktion ses mellem folket og staten. Men den ideologi er en utopi, den er uladsiggørelig...

Derfra fortsætter problemerne sådan set bare og vi kan tage de førnævnte punkter som eksempel:

1. Banken skal udelukkende være digital / banken håndtere kontanter.

Hvis banken skal håndtere kontanter må den nødvendigvis have et distributionsnet til at håndtere dette, enten i form af fillialer, automater eller samarbejdspartnere som kan repræsentere banken. Men humlen af det hele er at det ligesom navnet er enten eller. Enten er den udelukkende digital eller også har den kontant-håndtering.

2. Banken skal levere "gratis" ydelser.

Forslagsstillerne lister en række services de mener banken skal tilbyde, men har i indledningen til artiklen skrevet at banken skal være ”gratis”. Dette betyder at kunderne ikke direkte må opkræves betaling for anvendelse af services og derved skal skatteyderne stå for denne. Prøv mentalt at forestille dig de bankpakker der blev delt ud til højre og venstre under finanskrisen, bare på steroider og uden udløbsdato. Sådan vil en skattefinansieret bank se ud...

3. Problemer som banken i sin natur ikke kan løse.

Men problemerne stopper sådan set ikke der, for lad os kigge på nogle af de services som stillerne ønsker banken skal tilbyde:
*Pensionsopsparing/børneopsparing
Stillerne ønsker at tilbyde disse opsparingsformer, men ønsker samtidigt at banken ikke må foretage spekulation (aktioner,obligationer, derivater med videre). Problemet som stillerne her møder er at den stat de så gladeligt ønsker sig netop kommer til at spænde ben for dem selv her.
For grunden til at disse former for spekulation sker i så stor grad idag er at de nuværende statsbanker (nationalbankerne) holder renterne nede omkring nul eller derunder og derved virker til at det ikke er muligt at opnå en indlånsrente på en standard opsparing hvilket tvinger bankerne ud i de spekulative områder. For kunderne vil have afkast på deres penge, og får de ikke det, bliver de ædt op af inflationen som igen er et statsskabt monster.
Dette demonsterer en manglende indsigt i den finansielle verden og hvorfor tingene er som de er. Stillerne burde angribe disse punkter i stedet for at sidde og drømme sig væk.
*Betalingsservice
At bruge en tjeneste som betalinggservice kommer med omkostninger for den tilsluttede bank. Derfor vil det her dreje sig om at skatteyderne igen skal subsidere de kunder som statsbanken får på bekostning af de kunder som ligger i andre banker. For regningen skal samles op et sted og det bliver bare alle andre der får den.
*Fysiske hævekort
At tilbyde fysiske hævekort kræver tilslutning til en udbyder som kan levere sådanne services, alternativt at man selv opbygger en sådan tjeneste og betaler for tilslutning til de internationale systemer som kan cleare betalinger mellem bankerne. Og sådan noget koster penge, hvilket er derfor banken opkræver et gebyr for ydelsen.
Så når stillerne ikke vil gøre det beder de igen skatteyderne subsidiere tjenesten.

4. At fritage banken for betaling af gebyrer.

Hvis stillerne vil fritage banken for at betale til tjenester som NETS tjener det ikke til andet end at vælte omkostningen over på alle andre end kunderne i statsbanken, eventuelt indtil den dag der ikke eksisterer andre banker end statsbanken hvorved den tjeneste som NETS er også vil falde ind under staten hvilket igen vil gøre skatteyderne ansvarlige for det.
Og når vi kigger på hvor god staten generelt er til at forvalte den slags ting bør det skræmme stort set alle. Tænk på IC4, F-35, POLSAS, Amanda, udbytte-sagen med SKAT og så prøv at droppe den slags sager ned i din bank.

Generelt omkring forslaget

Det sidste jeg vil angribe i denne artikel er omkring spekulation og det stillerne tror de løser ved at lade staten håndtere det.
Som jeg skrev andetsteds i artiklen er hele årsagen til denne spekulation (i det store omfang det sker idag i forhold til tidligere) en konsekvens af de nuværende statsbankers (nationalbankers) opførsel.
Med udgangspunkt i det danske system vil jeg her beskrive hvorfor der ikke eksisterer det vi ville kalde ”en ansvarlig bank”.

Det danske banksystem er som beskrevet af stillerne bygget op omkring brøkreserve-bankvæsenet (fractional reserve banking), et system hvorved bankerne ved lov tillades at låne flere penge ud end de har i kassen (modsætningen er fuldreserve-bankvæsen, full-reserve banking).
For her begynder fejlopfattelserne at komme ind i spillet omkring dette, for de fleste mennesker tænker instinktivt at der er jo ingen der tvinger bankerne til at låne så mange penge ud (eller spekulere), så de kan bare lade være.

Men det bliver de faktisk tvunget til som det er idag, af netop staten. Alle banker skal vedtaget ved lov efter dagens afsutning indsætte forskellen mellem udlån og indlån på en konto hos Nationalbanken, også kaldet en foliokonto. Denne konto har typisk ingen renter forbundet med sig. Men for at modvirke at en bank sidder og puger på pengene (staten vil gerne have vækst her og nu, og det drives af forbrug), så fastsætter Nationalbanken en folioramme for hver bank som definerer hvor meget der må stå på den konto og overstiges det beløb pålægges banken straf i form af renter (også kaldet indskudsbevisrenten).

Derved tvinges banken til at låne pengene ud igen, men da mængden af folk der ønsker at optage lån ikke kan vokse uendeligt må banken jo låne ud til dårligere og dårligere formål. En dybere gennemgang af emnet kan læses her.

Opsummering

Forslagsstillerne kommer med nogle valide kritikker af det nuværende banksystem, det skal der ikke herske nogen tvivl om.
Men de formår ikke at identificere de korrekte årsager til problemerne og deres forslag er blot mere af det som forårsager de problemer der allerede findes idag.
Det bedste der kunne ske ville være en komplet separation af pengeskabelsen fra staten, for om noget har den vist sig utroværdig på både dette område men også alle andre områder den sættes til. Hvis den ikke kan formå noget så simpelt som at få tog at køre til tiden, hvordan kan vi så nogensinde forestille os at den kan noget så komplekst som at styre en global økonomi.